Bedste tidspunkt at besøge Thailand
Tænker du på hvornår det er det bedste tidspunkt at tage til Thailand? Uanset hvor du rejser i verden, er det vigtigt at få timingen i orden. Når det gælder Thailand, er der ingen absolutte ekstremer. Hvis du ikke er til regnvejr, kan du undgå regntiden ved at holde dig væk i juli til oktober, men kommer du aligevel afsted i regntiden, så er dte ikke så slemt som det lyder. Regnen er mange steder i Thailand ikke permanent – det kommer gerne i mere eller mindre kraftige byger og køler tingene ned efter det er stoppet!
Vejret i Thailand er ret behageligt på de fleste tidspunkter af året, men det bliver dog rigtig varmt om sommeren! November til februar er den køligeste tid på året, og der falder helt sikkert mindre regn der end på andre tidspunkter af året. Men Thailand er et stort land med et stort og mangfoldigt landskab. Så der er altid et sted at besøge, uanset hvilken årstid du besøger Riget.
Thailands Årstider
Thailands sæsoner er nogenlunde ensartede gennem landet, men der er nogle regionale forskelle. Dybest set har Thailand tre årstider: sommer, regntid og vinter. Den sydlige del af Thailand har dog ikke vinter. Her under kommer et sammendrag af de sæsoner, og måden som de påvirker landets forskellige områder:
Central og Øst Thailand
I det centrale Thailand og de østlige provinser, begynder det varme sommervejr omkring midten af februar og fortsætter til april. I april, kan de ekstreme temperaturer nå helt op til 40 grader Celsius. Vintermånederne er fra midten af november til midten af februar. Der kan sagtens kun være et par dage med direkte “koldt” vejr i disse måneder, men perioden op til nytår er et kærkomment pusterum fra varmen i resten af året. Os besøgende fra Danmark kan nok stadig ikke helt forstå at denne tid kaldes kold, og vil nok finde temperaturene som værende til den varme side, men ikke ubehageligt varmt. Regntiden sætter ind omkring maj og fortsætter indtil oktober. Regnen er hyppig og til tider hård. Normalt kan regnen stå på i omkring 30 minutter eller deromkring. Hvis du besøger strand destinationer i øst f.eks. Pattaya, Rayong, eller Koh Chang, så er det bedste tidspunkt fra december til maj.
Det nordlige og nordøstlige Thailand
Det nordlige og nordøstlige Thailand har samme grundlæggende sæsoner som dem i de centrale og østlige regioner. Vintrene er dog betydeligt køligere. Bjergområder kan blive særligt kolde, i visse tilfælde helt ned til 0 grader. I disse landsdele, begynder vinteren i november og går videre til februar. Og det er nok de bedste måneder for et besøg i nord og nordøst – blomsterne er i flor, det er tørt og køligt, og i bjergene dannes der ofte tåge og dis, og det gør et allerede vidunderligt landskab endnu smukkere. Selv om den er varm, er april er også en stor måned – Pga. Songkran Festivallen men bare rolig, du skal nok blive kølet ned af alle de rare mennesker der kaster vand på dig …
Det sydlige Thailand
Det sydlige Thailands sæsoner er mindre adskilte og der er faktisk kun to rigtige sæsoner – sommer og regntid. Den Thailandske Golf ligger øst for den thailandske halvø, mens Andaman Havet ligger mod vest. Besøger du områder vest for halvøen som f.eks. Phuket, Phang Ngan eller Krabi er det bedst fra midten afnovember til april for at undgå monsunen, der opstår i løbet af de andre måneder – monsunen kan naturligvis gøre besøgene på øerne med båd mere vanskelige og kan endda til tider være farligt. Så det er klart at det nok er bedst at undgå. Områder øst for halvøen som Koh Samui eller Hat Yai er bedst at besøge fra december og frem til juni. Men det er helt klart muligt at besøge regionen omkring den Thailandske Golf hele året, bare sørg for at tjekke den aktuelle vejrsituation for at undgå regn. Hvis du planlægger at besøge begge sider af kysten under dit ophold i Thailand, vil december til april være bedst.
Skriv en kommentar
Recent Posts
Phuket FantaSea
Phuket Fantasea i Phuket Med en kontruktionspris 3.500 mio baht, er Phuket Fantasea helt sikkert en af Phukets mest interessante forlystelsesparker og... Læs mere
Thailands national-museum i Bangkok
Thailands har et nærmest enormt antal af museer, hvor det er muligt at se udstillinger fra stort set alle emner... Læs mere
Baiyoke Tower II
Baiyoke Tower II i Bangkok Baiyoke Tower II er helt klart et besøg værd hvis du har tid, men selvfølgelig kun... Læs mere
Siam Niramit – Det fortryllede kongerige i Bangkok
Siam Niramit, Siam - det fortryllede Kongerige, er en storslået tur gennem den thailandske kultur og historie, som tager sit... Læs mere
Børnevenlige parker i Thailand
Thailand er et land der har noget at byde på for alle, og i de senere år er der blevet... Læs mere














