Visum til Thailand
Alle der besøger thailand skal som udgangspunkt medbringe et gyldigt pas med mindst 6 måneders til udløbsdato, men om du har brug for et visum for indrejse i Thailand er afhængig af hvor lang tid du skal opholde dig i landet og din nationalitet.
Besøgende fra en række lande skal søge om visum før de kan få adgang til Thailand. Andre besøgende fra andre lande vil få udstedt et visum ved ankomst til en international lufthavn, grænseovergang, eller en indvandrings checkpoint. Og ydermere er der et meget begrænset antal lande der har aftaler med Thailand, som giver deres borgere ret til at komme ind i Thailand uden visum. Visum udstedes enten af konsulater og ambassader uden for Thailand, eller Immigrations Bureauet hos det thailandske politi i Thailand. Danmark hører til gruppen af lande der automatisk får 30 dages visum ved indrejse i landet.
30-dages besøg
De fleste besøgende kan opholde sig i Thailand i op til 30 dage uden at skulle søge visum hjemmefra. Dette gælder også os fra Danmark
60-dages besøg
Hvis du ønsker at blive i landet i en længere periode, kan du få en to-måneders turistvisum fra den thailandske ambassade i Danmark inden du tager afsted. Og hvis du er i Thailand og ønsker at forlænge dit ophold kan dette gøres ved at få en måneds forlængelse fra et imigration kontor, og det koster i skrivende stund 1.900 Baht.
Besøg længere end 60 dage
For besøgende der ønsker at opholde sig i Thailand i længere end to måneder kræves et “Non-Immigrant Visa” dette er ikke et turistvisum og ansøgeren skal opfylde visse krav, før det kan udstedes, som f.eks at have familiemedlemmer i Thailand. Et “Non Immigrant Visa” udstedes tre måneder og kan forlænges til et år under visse omstændigheder.
Er du i Thailand og dit turistvisum er ved at udløbe er en anden meget benyttet måde at forlænge visummet på at foretage et “visa run” som det populært kaldes. Et visa run er når du krydser grænsen til et af Thailands nabolande udelukkende med det formål at få et nyt stempel i passet, og dermed også 30 dages automatisk turistvisum ved indrejse igen.
Der findes firmaer der nærmest har specialiseret sig i visa runs, som for det meste foregår i minibusser med aircondition og frokost med i prisen. Reglerne er dog blevet strammet noget op i de sidste år, og der er kommet nogen begrænsninger på hvor mange gange det kan gøres og hvor kort tid man kan nøjes med at være ude af Thailand.
En anden ting du skal være opmærksom på er at hvis du har over en måned tilbage af dit visum, og du krydser grænsen ud af Thailand og ind igen, vil du kun have en måneds visum efter grænevagten har stemplet dit pas, selvom du måske havde 7 uger tilbage inden.
Vil du søge visum her hjemmefra så finder du den Thailandske ambasade i Danmark på følgende adresse :
Royal Thai Embassy
Norgesmindevej 18
2900 Hellerup
Tel. +45 39 96 06 80
Fax. +45 39 96 06 80
Email : visa@thaiembassy.dk
Der findes også et link til deres hjemmeside for neden til højre på vores hjemmeside.












