Baiyoke Tower II i Bangkok
Baiyoke Tower II er helt klart et besøg værd hvis du har tid, men selvfølgelig kun hvis du ikke lider for meget af højdeskræk. Dette 90-etagers tårn gik lige ind i rekordbøgerne som den højeste bygning i Thailand og verdens højeste hotel. Det er et af de vigtigste vartegn og det sætter et punktum for Bangkoks skyline, og hvis du ikke er helt stedkendt når du skal rundt i Bangkok så kan du altid bruge Baiyoke Tower som dit pejlemærke, så du ikke farer vild. Baiyoke Tower II er åbent for alle, og det er muligt at gå op i tårnet og tage sig et langt kig omkring. Der ligger et “udsigts dæk”på den 77. etage, som tilbyder en enestående panorama udsigt ud over Bangkok. Du kan snuppe noget at spise på den 76. etage, hvor restauranten med Sky Buffet´en befinder sig. Og for de helt frygtløse, er der på 84. etage et roterende tag Dæk. Det er nødvendigt at benytte tre forskellige elevatorer for at nå til toppen af Baiyoki Tower II. Men hvis du ikke er så meget til elevatore, så kan du altid bare tage trappen. Det kræver godt nok en lidt god form, for der er intet mindre end 2.600 trin fra bund til top, og det tager de fleste mennesker mindst en time at trave den lange vej! Hvis du har mulighed for det, så er det nok bedst at time dit besøg så du er der omkring 17.00 til 18.30, så du kan nyde det flotte syn som solnedgangen er, evt. med en god cocktail i hånden, og udsigten bliver ikke ringere efter solen er gået ned, Bangkok om natten set fra 84. etage – simpelt hen bare helt fantastisk!

En tur til Baiyoke Tower II egner sig perfekt til at tage børnene med om dagen og kigge på den fabelagtige udsigt og få en god frokost, eller til en lidt mere voksen tur om aftenen med middag og cocktails.
Fakta: Baiyoke Tower II har åbent mandag til fredag fra 10.30 til 22.00 i hverdagene og fra 9.30 til 22.00 i weekenden og på helligdage. Der betales entré både for voksne og børn, men det er ikke dyrt, og helt klart pengene værd.
Rutevejledning: Den nærmeste højbane BTS er Chidlom men det kræver stadig en lille kort taxa tur derefter for at komme dertil fra BTS´en (Skytrain).
Hvis du vil tage bussen vil disse få dig tæt på Baiyoke Tower:
Bus nummer: 13, 14, 54, 62, 63, 72, 73, 74
Aircondition bus nummer: 13, 15, 62, 72, 73
Adresse:
Baiyoke Sky Hotel
222 Ratchaprarop Road
Bangkok
THAILAND
Tlf: 0-2656-3000
Fax: 0-2656-3555
www.baiyokesky.th1.org
Skriv en kommentar
Recent Posts
Phuket FantaSea
Phuket Fantasea i Phuket Med en kontruktionspris 3.500 mio baht, er Phuket Fantasea helt sikkert en af Phukets mest interessante forlystelsesparker og... Læs mere
Thailands national-museum i Bangkok
Thailands har et nærmest enormt antal af museer, hvor det er muligt at se udstillinger fra stort set alle emner... Læs mere
Baiyoke Tower II
Baiyoke Tower II i Bangkok Baiyoke Tower II er helt klart et besøg værd hvis du har tid, men selvfølgelig kun... Læs mere
Siam Niramit – Det fortryllede kongerige i Bangkok
Siam Niramit, Siam - det fortryllede Kongerige, er en storslået tur gennem den thailandske kultur og historie, som tager sit... Læs mere
Børnevenlige parker i Thailand
Thailand er et land der har noget at byde på for alle, og i de senere år er der blevet... Læs mere












